telli betül karacan





Telli Betül Karacan nomineres for modigt at sætte fokus på diskrimination indenfor offentlige algoritmer. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Samtidig er det også et af de lande i verden, hvor der per automatik indsamles allermest data om alle borgere. Det kan være en farlig cocktail.


I Libre-komitéen har vi særligt været fokuserede på den måde, algoritmer og AI i stigende grad erstatter og supplerer mennesker i sagsbehandling og borgerkontakt. Hvilke antagelser lærer sådanne systemer sig selv, og hvordan sikrer vi, at de biases og uretfærdigheder, der præger vores samfund, ikke reproduceres i de systemer, der bygges? Det er meget svært at vide, fordi vi har så lidt offentlig tilgængelig information om den måde, systemerne bruges og bygges.


Telli Karacan gav os ikke bare vitale indsigter i den såkaldte STAR-algoritmes funktion, baseret på sin egen oplevelse med diskrimination i jobcentersystemet; hun kæmpede også en kamp for at stoppe den måde, STAR-algoritmen forfordelte og klassificerede mennesker på baggrund af ophav. Og vandt. Der er ikke mange forbilleder i Danmark, når det kommer til aktivisme rettet mod det offentliges brug af digitale værktøjer. Sådan et forbillede er Karacan blevet, med store personlige omkostninger til følge. Den status ønsker vi i Libre at cementere. Karacan har allerede med sit arbejde gjort en forskel for tusindvis af mennesker med ikke-vestlig baggrund, og hendes indflydelse vil fortsætte så længe, STAR-algoritmen er i brug.



institut for menneskerettigheder





Institut for Menneskerettigheder nomineres for at bidrage til, at brugen af kunstig intelligens i det offentlige sker på en måde der respekterer menneskerettigheder og grundlæggende retssikkerhedsgarantier.


Med sin velunderbyggede og omfattende rapport 'Når algoritmer sagsbehandler' fremsatte instituttet konkrete og velbegrundede anbefalinger til, hvordan det sikres, at kunstig intelligens anvendes juridisk og etisk forsvarligt i det offentlige, så borgernes rettigheder respekteres og tilliden til myndighederne opretholdes. Rapporten beskriver de alvorligste faldgruber og gør det lettere for myndigheder m.fl. at udvikle ansvarlige it-systemer uden at kompromittere borgernes rettigheder.



Frances haugen





Frances Haugen nomineres for, som whistleblower, at give verden indsigt i at Instagrams algoritmer er skadelige – specielt for unge piger og kvinder. Meta, selskabet der ejer Facebook, What’sApp, Instagram og en underskov af mindre techvirksomheder, er måske den mest magtfulde spiller i vores politiske og sociale liv.


Haugen gav os adgang til interne logikker og overvejelser hos Meta, og gav dermed aktivister, politikere og NGO’er verden over nye værktøjer til at bekæmpe overvågning og magtmisbrug fra selskabet. En lang række kendsgerninger, der før bare har været mistanker, blev bekræftet, og bestyrkede os i, at de bekymringer, millioner af mennesker allerede bar på, var berettigede. Vi fik vished om, at Facebook med åbne øjne lod Instagrams algoritmer fortsætte uændret, vel vidende at selskabets egen forskning viser, at Instagram skader unges selvbillede og fremmer psykiske problemer. Facebook-filerne fortalte os også, at Facebook har en særlig VIP-gruppe på over fem millioner mennesker, som det sociale netværks regler ikke gælder for. At da Facebook ændrede på algoritmerne i 2018, så blev splittende og radikaliserende indhold fremmet til fordel for nuancer og fakta. At dele sådanne afsløringer kommer med en stor personlig og professionel risiko. Derfor nominerer vi i år Frances Haugen for hendes modige deling af kompromitterende og central information om Meta og Facebook.



analyse & tal





Analyse & Tal analyserer komplekse størrelser som digitale fællesskaber, hadsk tale, sexisme, digitale medborgerhuse og virkning af sociale indsatser og spredning af misinformation på sociale medier. Og de gør det med techs weapons of choice: Algoritmer, dataindsamling og et bredt arsenal af sociologiske og it-faglige metoder. Det kooperativt ejede bureau giver debatten det fundament, som agerer modpol til den whataboutism og de views, som tit slår news i algoritmernes nådeløse filtrering af feedet.


Måske bør vi især takke Analyse & Tal for at bygge den superalgoritme, som kortlægger hvilke politikere, der spreder mest god stemning på Facebook. Vi har brug for videnskaben, vi har brug for det lange seje træk, når vores beslutningstagere sætter sig ned og formulerer den lovgivning som giver et grundig og eftertænksom fundament for, at Big Tech ikke bliver en øde ø, som samfundet ikke længere kan røre eller se, men blot lader sig føre af. Den kritiske viden er Analyse & Tal med til at bibringe.